Pressens Hus ligger i Skindergade nr. 7 ganske tæt ved Købmagergade og Rundetårn. I dag er huset rammen om ikke mindre end otte medieforeninger. Pressens Hus ejes af Danske Mediers Arbejdsgiverforenings faglige Hjælpefond.
På grundene omkring Graabrødre Torv lå før Reformationen Graabrødre Kloster. Pressens Hus - Skindergade nr. 5 og 7 - er opført på klosterets teglværksgrund. Først efter reformationen fik Skindergade sit navn, idet skinderne, d.v.s. garverne og bundtmagerne, havde deres værksteder og boder her.
Kongens guldsmed, Hans Pedersen Frimann, beboede i 1497 Skindergade 5. Han har formodentlig givet navn til kvarteret omkring Skindergade "Frimands Kvarter". "De fattiges Husarmé" ejede i 1577-1613 Skindergade nr. 7. I 1675-85 havde Smedelauget til huse i Skindergade nr. 11 (nu nr. 7), og i 1689 ejedes ejendommen af Ambrosius Leffelmand, der var trompeter. Niels Hemmingsensgade fik sit navn i 1881, men startede som stræde i 1689 under navnet "Trompetergangen", for i perioden 1874-1881 at ændre navn til "Lille Helliggejststræde".
I Chr. IV's København var byen inddelt i kvarterer, der hver havde sit borgervæbnings-kompagni. Borgervæbningskompagnierne havde faner, og Frimands Kvarter havde en hvid og blåstribet fane med en flyvende due i midten og valgsproget: "Fly varlig" foroven.
Den 2. oktober 1728 mellem kl. 7 og 8 om aftenen udbrød en brand ved Vesterport. Det blæste stærkt fra sydvest og først 3 dage senere lykkedes det at få branden under kontrol. I Frimands Kvarter brændte ved denne Københavns 1. brand 225 huse - næsten hele Skindergade-kvarteret.
Skindergade 7 genopførtes i 2 etager af vagtmester ved garden til hest, Johan Georg Geldermann. Huset ejedes gennem tiderne dels af embedsmænd, dels af håndværkere.
I 1888 fandtes i baghuset et metalstøberi, lokalet var 4 alen (2,40 m) højt og med gipsloft mellem bjælkerne. På første sal var der kontor og lager, anden sal var indrettet til metal-drejning, og på kvisten fandtes et lille sadelmagerværksted uden ovn. I 1895 tilhørte ejendommen fabrikant Thiele (ikke af brilleslægten).
Skindergade nr. 9 (nu nr. 7) blev efter Københavns brand opført i 2 etager, og i 1831 forhøjedes huset med 1 etage. Huset tilhørte hovedsageligt embedsmænd - men havde i år 1900 i baghuset en papirsposefabrik.
12.11.1900 ejedes ejendommene nr. 7, 9 og 11 af grosserer Emil Hjort, A/S Seidelin (manufaktur). I 1901 blev de gamle bygninger revet ned, og arkitekterne Valdemar & Bernhard Ingemann opførte herefter for firmaet A/S Seidelin den nuværende Louis Seize-pastice i 3 store etager. I bygningen indrettedes kontor og lager.
Skindergade nr. 5 blev opført 1730 med et forhus på 2 etager af sadelmager Nicolaj Lynge. I 1792 blev bygningen til gaden forhøjet med 2 etager. I gården fandtes en brønd fælles med ejendommen i nr. 3. Denne brønd blev tilkastet i 1868. Ved udgravningen i 1973 fandtes en del brugsgenstande i brønden.
Pressens Fællesindkøb fik mulighed for at købe ejendommen Skindergade 5. Ejendommen blev nedbrudt i 1973, og arkitekt Erik Korshagen opførte i 1974-75 et helt moderne hus med en "mørk-coated" glasfacade. Ved fredningslovens ændring i 1991, der gjorde det muligt at frede nyere bygninger, blev Korshagens prisbelønnede hus Danmarks yngste fredede bygning.
I 2007 besluttede dagbladene, at ejerskabet af Pressens Hus skulle overgå til Danske Mediers Arbejdsgiverforenings faglige Hjælpefond, der efterfølgende købte huset af Fællesindkøbsforeningen.
Huset bebos i dag af Danske Dagblades Forening, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Ugeaviserne, RADIOERNE, Digitale Publicister, Danske Specialmedier, Dansk Magasinpresses Udgiverforening og Pressens Uddannelsesfond foruden af Pressens Fællesindkøb, der er blevet i Pressens Hus efter salget. Danske Mediers Forum, der er et samarbejde imellem bl.a. medieforeningerne, har også hjemsted i huset.
Huset er arbejdsplads for omkring 40 personer og rummer desuden mange flittigt benyttede mødelokaler og en intern restauration.